Et madhus i Danmark
(KADK)

Inspireret af Bijvoet og Chareau’s parisiske lægebolig, klinik La Maison de Verre, vil denne problematik søge ind i de boformer og livsformer der udspiller sig i den tætte relation mellem bolig og erhverv – den tætte relation mellem privathed og offentlighed, og de mellemformer som tætheden etablerer. Problematikkens interesse er i én skal den private bolig i tæt samspil med en tilknyttet offentlig mindre erhvervsfunktion; et dobbeltprogram der vil finde form, rum, materiale, lys, tektonik, konstruktion, bæredygtighedskomplikationer og social organisering i dobbelthedens knude; dens samspil, udvekslinger, glidninger, blandinger og spændinger [...]. I en større skala gælder interessen knudens udveksling med sine omgivelser, og de situationer hvor udvekslinger mellem det private og det offentlige har (eller kan få) gode vilkår med positiv effekt for en mere omfattende kontekst.



Kontekst

Landskabet kan forstås som et kollektivt rum, som Steen Høyer formulerer det. Et rum sammensat og defineret af elementer (trægrupperinger, gravhøje, klynger af huse, enkelte bygningskroppe, vådområder, vandspejle, infrastrukturelle indskrivelser) der relaterer sig til fladen (fladen som tegner de bølgende marker og konturerne i terrænet). Disse elementer formidler og visualiserer overgange, grænser og forskelle i det vidtstrakte, og hjælper samtidig til en forståelse og læsning af skala, afstande, relationer og placeringer.

Denne komposition, som landskabet er, inspirerer til en sammenstilling og sammenfletning af elementer, der med en strategisk og funktionel fællesnævner danner en helhed og indskriver sig i de aktuelle omgivelser.

Konteksten indeholder også det der kan beskrives som den eksisterende bebyggelse i området, sociale netværksstrukturer, normer og sammenhænge. Trods de relativt store afstande, den spredte bebeyggelse og en relativt isoleret livsstil, fornemmer man tydeligt de mange fortællinger og den historik der ligger til grund for den nuværende organisation og fordeling, der gør konteksten unik og interessant.

Særligt ved indskrivelsen i dette område, er den umiddelbare reference til de lokale (bygge)materialer og fordybelsen her i. Mange års traditionsbundne og tektoniske overvejelser, der rummer potentiale for nye sammenhænge og sammenstillinger.

Det føles således rigtigt at belyse området via et nyt spisested, placeret midt i selvsamme landskab som giver os råvarerne. Et spisested som vil tiltrække forskellige mennesker fra forskellige steder, nærområder såvel som hovedstadsområdet. At skabe et knudepunkt og en nyfortolkning af det danske landskab via en klar og defineret smagsoplevelse, direkte forbundet med bæredygtighed og økologi, de forskellige årstider samt en stærk tilknytning til det lokale. En forbindelse mellem det nye og det gamle, en videreløftning af det allerede eksisterende.

Ud af denne formulering kan opstå en tolkning af det, opgaven kalder ‘kulturlandskabet’, og dets potentialer, samt et ønske om at indskrive det i et moderne samfund, med en bevaring af eksisterende værdier. Dette gør opgaven relevant, interessant og yderst aktuel.