Kunsthal Nordvest, kandidatprojekt / analyse
(KADK)
Den følgende tekst beskriver en række overvejelser jeg har gjort mig, generelt i relation til mit arkitektstudie, og som tog en begyndende form gennem de sidste 4-6 uger i New York, foråret 2012. Tegninger og tekst repræsenterer en proces.
Det er meget vigtigt at understrege, at disse undersøgelser og overvejelser til dels er et selvstændigt studie; det har fungeret som en række indledende studier eller forarbejder til mit afgangsprojekt på Arkitektskolen i København. Studiet er blevet til en slags relevant helhed for mig, som jeg ønsker at tage med i afgangsprojektets tilblivelse.
Målsætning
I arbejdet med kultegningerne ligger der en ambition om at kunne fremprovokere en reel stoflighed og taktilitet i tegningsmaterialet. De specifikke forhold hvorved studierne blev til, i lejligheden i New York, fordrede en alternativ måde at bearbejde tankerne og overvejelserne på end jeg ellers var bekendt med fra Arkitektskolen – jeg var nødt til at kunne folde eller rulle mine studier og undersøgelser sammen og tage dem med mig hjem til København. Det typiske studie gennem modelarbejde blev altså byttet ud med andre former for analoge øvelser, der ikke helt, som sådan, lod sig gøre i tre dimensioner.
Problemstillingen kunne altså formuleres nogenlunde således: Hvordan får jeg rumliggjort mit arbejde og mine studier? Hvordan får jeg mine tegninger til at have en fornemmelse af fysisk tilstedeværelse i rummet? For, vel først dér bliver det relevant i forhold til den videre arkitektoniske programskrivning, og først dér kan jeg påstå at finde interessante svar der vil fungere og give mening i forhold til det videre forløb.
Derfor to jeg i begyndelsen af februar 2012 toget langs Hudson River til DIA:Beacon, hvor jeg genoplevede Richard Serras fascinerende tegninger (Consequence, 2003) og skulpturer. Rummet, eller passagen, hvor tegninger kan opleves i, bliver tydeligt manipuleret af værkets tilstedeværelse.
Serra beskriver i teksten ’Notes On Drawing’, fra bogen ‘Drawing - A retrospective’:
”[...] This preoccupation with site and context was paralleled in drawing, in that my drawings began to take on a place within the space of the wall. I did not want to accept architectural space as a limiting container. I wanted it to be understood as a site in which to establish and structure disjunctive, contradictory spaces. By the nature of their weight, shape, location, flatness, and delineation along their edges, the black canvases enabled me to define spaces within a given architectural enclosure.”
![]()
Som jeg oplevede det, var dette et tydeligt eksempel på en (fysisk) tilstedeværelse af en tegning i rummet, og at denne metode kunne være en måde at arbejde med mine egne studier uden nødvendigvis at bygge fysiske modeller.
Derfor, stærkt inspireret af Serras tegnede værker, begyndte jeg en række tegningsøvelser ud fra de tre følgende overskrifter (hovedsageligt inspireret af Serras egne noter og beskrivende tekst):
1. (Kunsten og) materiale + lys
2. (Kunsten og) skala
3. (Kunsten og) rum
![]()
![]()
Sort er den tungeste farve jeg kan forestille mig, og netop dette har haft en definerende og afgørende betydning for hele projektet. Sort har en større umiddelbar effekt og en betydelig større tyngde og tilstedeværelse end andre farver. Jeg kan endda, med den sorte farve, arbejde med begreber der normalt ellers kun bruges ved fysiske materialer; vægt, taktilitet, struktur og overflade.
Den sorte påvirker i den grad både rummet og lyset der findes i rummet. Sort kan måske endda, som Serra beskriver det, ses som en egenskab mere end en kvalitet? Sort bliver så og sige i rummet. Især når den påføres papiret i form af kul eller andet materiale der ikke suger ind og bliver en integreret del af papirets eller lærredets overflade. Den forbliver ude på papiret og derved en del af det omkringliggende rum. Den fraskriver sig en udelukkende grafisk egenskab.
Sort skaber en tæt og tung fornemmelse.
Det påførte lag kul giver altså noget tilbage til rummet. Går i dialog. Yderligere er sort, til en vis grad, blottet for referencer af betydning – den repræsenterer en slags anonym og flydende tilstand. Den bliver altså til et materiale med rumlige egenskaber.
(KADK)
Den følgende tekst beskriver en række overvejelser jeg har gjort mig, generelt i relation til mit arkitektstudie, og som tog en begyndende form gennem de sidste 4-6 uger i New York, foråret 2012. Tegninger og tekst repræsenterer en proces.
Det er meget vigtigt at understrege, at disse undersøgelser og overvejelser til dels er et selvstændigt studie; det har fungeret som en række indledende studier eller forarbejder til mit afgangsprojekt på Arkitektskolen i København. Studiet er blevet til en slags relevant helhed for mig, som jeg ønsker at tage med i afgangsprojektets tilblivelse.
Målsætning
I arbejdet med kultegningerne ligger der en ambition om at kunne fremprovokere en reel stoflighed og taktilitet i tegningsmaterialet. De specifikke forhold hvorved studierne blev til, i lejligheden i New York, fordrede en alternativ måde at bearbejde tankerne og overvejelserne på end jeg ellers var bekendt med fra Arkitektskolen – jeg var nødt til at kunne folde eller rulle mine studier og undersøgelser sammen og tage dem med mig hjem til København. Det typiske studie gennem modelarbejde blev altså byttet ud med andre former for analoge øvelser, der ikke helt, som sådan, lod sig gøre i tre dimensioner.
Problemstillingen kunne altså formuleres nogenlunde således: Hvordan får jeg rumliggjort mit arbejde og mine studier? Hvordan får jeg mine tegninger til at have en fornemmelse af fysisk tilstedeværelse i rummet? For, vel først dér bliver det relevant i forhold til den videre arkitektoniske programskrivning, og først dér kan jeg påstå at finde interessante svar der vil fungere og give mening i forhold til det videre forløb.
Derfor to jeg i begyndelsen af februar 2012 toget langs Hudson River til DIA:Beacon, hvor jeg genoplevede Richard Serras fascinerende tegninger (Consequence, 2003) og skulpturer. Rummet, eller passagen, hvor tegninger kan opleves i, bliver tydeligt manipuleret af værkets tilstedeværelse.
Serra beskriver i teksten ’Notes On Drawing’, fra bogen ‘Drawing - A retrospective’:
”[...] This preoccupation with site and context was paralleled in drawing, in that my drawings began to take on a place within the space of the wall. I did not want to accept architectural space as a limiting container. I wanted it to be understood as a site in which to establish and structure disjunctive, contradictory spaces. By the nature of their weight, shape, location, flatness, and delineation along their edges, the black canvases enabled me to define spaces within a given architectural enclosure.”
Som jeg oplevede det, var dette et tydeligt eksempel på en (fysisk) tilstedeværelse af en tegning i rummet, og at denne metode kunne være en måde at arbejde med mine egne studier uden nødvendigvis at bygge fysiske modeller.
Derfor, stærkt inspireret af Serras tegnede værker, begyndte jeg en række tegningsøvelser ud fra de tre følgende overskrifter (hovedsageligt inspireret af Serras egne noter og beskrivende tekst):
1. (Kunsten og) materiale + lys
2. (Kunsten og) skala
3. (Kunsten og) rum
Sort er den tungeste farve jeg kan forestille mig, og netop dette har haft en definerende og afgørende betydning for hele projektet. Sort har en større umiddelbar effekt og en betydelig større tyngde og tilstedeværelse end andre farver. Jeg kan endda, med den sorte farve, arbejde med begreber der normalt ellers kun bruges ved fysiske materialer; vægt, taktilitet, struktur og overflade.
Den sorte påvirker i den grad både rummet og lyset der findes i rummet. Sort kan måske endda, som Serra beskriver det, ses som en egenskab mere end en kvalitet? Sort bliver så og sige i rummet. Især når den påføres papiret i form af kul eller andet materiale der ikke suger ind og bliver en integreret del af papirets eller lærredets overflade. Den forbliver ude på papiret og derved en del af det omkringliggende rum. Den fraskriver sig en udelukkende grafisk egenskab.
Sort skaber en tæt og tung fornemmelse.
Det påførte lag kul giver altså noget tilbage til rummet. Går i dialog. Yderligere er sort, til en vis grad, blottet for referencer af betydning – den repræsenterer en slags anonym og flydende tilstand. Den bliver altså til et materiale med rumlige egenskaber.
Fra Serras ‘Notes On Drawing’;
[...] “The only way to hold a weight within the confines of a given space is by defining the shape of the drawing in direct relation to the floor, wall, corner or ceiling of the space. In doing so, a space or place can be located within the architectural container that differs in character from the architectural intention. The black canvas installations are successful when they achieve the displacement of the architecture on the flat surface. All illusionistic strategies must be avoided. The black shapes, in functioning as weights in relation to a given rchitectural volume, create spaces and places within this volume and also create a disjunctive experience of the architecture.'
Hvis værket og dets omhyggeligt udvalgte materialitet, uden sammensætninger, referencer og forbindelser tvinger beskueren til at sanse og opleve rummet, præcis hvor ligger så det arkitektonisk relevante? Hvad kommer først - rummet eller kunstværket? Er deres afhængighed af hinanden så kraftig, at de ikke kan undvære hinanden? Bliver kunstværket en del af rummet? Kan kunstværket blive til overflader, lys, dybde, sammenstillinger? Bliver det en slags inverteret skulptur? En skulptur man befinder sig i? Kan rummet - inspireret af kunstværket - skabe en lignende oplevelse, uden skulpturen i sig?
Hvor ligger grænsen mellem arkitekturen og kunsten? Rummet og kunsten?
Igen, fra Serras ‘Notes On Drawing’;
[...] “For example, two black shapes installed on opposite walls foreshorten the width of the room. The enclosure becomes narrower, the compression of the space is haptically registered. Very specific decisions have to be made to determine size and directionality, horizontality and verticality of a drawing in a given space. How much surface is acutrally needed in order to hold the shapes as weights in relation to the size of a given space? Which are the cuts that have to be made in order to destabilize the experience of the space? The process of decisionmaking is similar to the conceptualization of site-specific sculpture in that the site determines how I think about what I am going to do.”
Her, ifølge Serra, ligger forbindelsen mellem værket og kroppen, rummet og kroppen, arkitekturen og kroppen.