I 2009 tegnede, planlagde og opførte jeg sammen med Marco Berenthz og Mia Scheel en større pavillon på Roskilde Festivalen for Dansk Flygtningehjælp (DFH).

Hovedidéen bag projektet voksede ud af DFHs engagement i festivalen - et ønske om at gøre opmærksom på sig selv og det arbejde DFH er involveret i, på en ikke-pegefingerløftende-facon. Altså, et sted der kunne fungere som et slags fikspunkt på Odeon-området, samtidig med at give skygge og læ for festival-gængerne og herigennem agere formidler af ikke bare DFHs intentioner men også processer og værdier. Pavillonen skulle altså repræsentere nogle af de elementer der arbejdes med i flygtningelejre. Hvor vi kommer ind, som arkitekter, trak vi med os fokus på materialer såvel som tanker om genbrug, transport, opsætning og genbrug samt samling on-site - tanker vi ville have integreret i pavillonens overordnede koncept.

Vi endte derfor med en relativ rå konstruktion, bygget op omkring et stillads - et tårn med et omkringliggende pixeleret landskab, hvor fra musikken kunne nydes og maden spises.

Bæredygtighedsprincipperne indebar et design af tagkonstruktionen således at regnvandsopsamling blev muliggjort, og solceller bidrog til den smule energi pavillonen havde brug for, bl.a. til lys og informationsskærme. Pavillonen endte altså med at blive (noget nær) selvforsynende.

Alt byggemateriale brugt til opførelsen af pavillonen blev genbrugt, stilladset inklusive.

Pavillonen blev af Roskilde Festivals planlæggere fremhævet som et yderst inspirerende og gennemtænkt eksempel på en kontekstuel og funktionel pavillon.